Sprækker i panseret

Supermagterne Ineos og Jumbo-Visma viste sig sårbare på den første Pyrenæer-etape, mens Frankrig høstede en fornem sejr i kraft af Tour-debutanten Nans Peters

Brian Askvig

COL DE PEYRESOURDE (Ekstra Bladet): Dér kom han som første mand. Den franske helt, hvis snarlige ankomst til dagens sidste bjerg var varslet på slørede billeder på hakkende streamingtjenester på talløse mobiltelefoner i målområdet.

Nans Peters. Ikke kendt i bredere kredse, men iklædt Ag2r’s beige og turkis farver og dermed en af dem, franskmændene holder med. Nans Peters. Ikke Bardet, Alaphilippe eller Thibaut Pinot. Slet ikke ham.

Åh, Pinot. Det bliver aldrig til noget med ham i Tour de France. ‘Thibaut, Thibaut’, råbte de på bjerget, da han ankom alt for sent til bjergtoppen. De havde håbet på miraklet, bedt om et under, men han faldt igennem igen.

Det hele blev sat på spil af dagens store iværksætter, sloveneren Tadej Pogacar (UAE), som tabte halvandet minut på fredagens etape og lige så godt kunne tage chancen lørdag. Han skød af sted og skabte ravage på Col de Peyresourde og uorden i det forventede regnskab.

Han angreb og blev hentet. Angreb igen. Sad fem kilometer fra toppen med storfavoritten Primoz Roglic og veteranen Nairo Quintana og havde skabt afstand til Bernal, Uran, Landa, Bardet. Nogle af de hårde drenge. Egan Bernal, den forsvarende mester, i vanskeligheder?

Så tøvede de og tillod samling igen, og så skød Pogacar af sted igen. Denne gang fulgte ingen med ham. Han ville tilbage i kampen om den gule og tog 40 sekunder på stregen til dem, han slås med i klassementet.

Han kom ind seks minutter efter Nans Peters. Næsten to minutter efter Søren Kragh Andersen, som blev nummer otte på etapen. Imponerende. Han er ikke bjergrytter, men han har mod og vilje og flere kræfter, end almindelige mennesker kan forestille sig.

Kæledæggen Alaphilippe røg også ad pommern til i kampen om den gule trøje. Og Enric Mas på Movistar. Og Tom Dumoulin, som ellers var delkaptajn på slagskibet Jumbo-Visma. Indtil i går. Nu er det kun Plan A tilbage på det hollandske storhold, nemlig Primoz Roglic med stenansigtet. 

Team Ineos klarede skærene. Richard Carapaz skal man nok ikke regne med i den samlede stilling, men Egan Bernal er der stadig, og det er ham, det drejer sig om på det britiske hold.

- Det kan godt være, at favoritterne kommer ind sammen, men det er bestemt ikke et udtrykt, for at de alle er lige stærke. Adam Yates’ dage i gult er i hvert fald talte, siger Michael Rasmussen, som selv engang kørte om kap på Col de Peyresourde med de bedste i verden.

- Det var en superinteressant finale. Jeg så sprækker i Jumbo-panseret, og jeg så, at Roglic bestemt ikke er uovervindelig i det her cykelløb, selv om han og hans hold har set netop sådan ud hele sæsonen.

- Og så så jeg, at Nairo Quintana virkelig skal tages alvorligt. Hvis han kører igennem det her løb uden uheld, så bliver han rigtigt modbydelig, når feltet skal op i over 2.000 meters højde i Alperne, sagde Rasmussen, som er kendt for at have et blødt punkt for den lille colombianer. ‘Lille Q’, kalder han ham på den gode, kammeratlige, ikke-krænkende måde.

- Pludselig bejler han endelig til podiet igen. Det er godt at se. Der skete ikke de store rokeringer øverst i klassementet, men der var mange signaler, som man kan tolke på, siger Michael Rasmussen.

Adam Yates forsvarede den gule trøje, men han har næppe mange dage tilbage i førertrøjen. I dag ruller Touren på ny gennem Pyrenæerne, og med en hviledag mandag er der håb om endnu en dag, hvor det hele bliver forsøgt vendt på hovedet.